I de senere år har jeg døjet med periodiske skuldersmerter – ofte i begge skuldre. Kortvarig belastning af skulderled kan udløse disse smerter, som i perioder bliver nærmest uudholdelige. I to omgange har jeg nu gennemgået behandlingsforløb hos Henrik Mikkelsen. I begge tilfælde har hans behandlinger betydet øjeblikkelig bedring fra tilstand, hvor jeg kun kunne sove ved hjælp af kraftig smertestillende medicin, til fuld bevægelighed i skulder uden smerter.
Henrik forsøger at danne sig et billede af skaden ved hjælp af et grundigt interview og forsigtige undersøgelser af bevægelighed til grænsen der udløser smerte. Jeg er meget tryg ved hans behandlinger idet han forklarer hver enkelt bevægelse/påvirkning grundigt og spørger ind til virkning. Udover behandlingen har Henrik anvist enkle øvelser som jeg selv kan lave dagligt for at styrke musklerne omkring de problematiske led. Henrik opfordrer ikke til længerevarende behandlingsforløb. Hvis ikke der er en umiddelbar bedring foreslår han at man søger alternative løsninger andet sted.
Karl Peder Kjeldsen